Når man melder sig ind i 1. Helsingør Spejdergruppe melder man sig samtidig ind i
Det Danske Spejderkorps.
Man skal udfylde en indmeldelsesblanket, således at gruppen
har de nødvendige kontaktoplysninger, og således at både gruppen og korpset kan opfylde betingelserne for at få tilskud til spejderarbejdet. Indmeldelsesblanketten finder du i oversigten til højre på denne side.
Medlemskabet og kontingentbetalingen regnes fra 1. juli i forbindelse med sæsonopstarten.
Ved senere indmeldelse starter medlemskab og kontingentbetaling fra begyndelsen af den måned, hvori spejderen første gang har deltaget i et spejdermøde.
Indmeldelsesgebyret (p.t. 150 kr.) dækker gruppens udgifter til de materialer, man får udleveret ved indmeldelsen:
Tørklæde, t-shirt, lommebog, knobbånd, mug, gruppebånd, divisionsmærke, og rabatkort til Spejder Sport.
En udmeldelse sker til udløbet af det halvår, hvori udmeldelsen sker. Udmeldelse skal ske skriftligt (helst som
e-mail) til en leder, til kassereren, eller til en
gruppeleder.
I forbindelse med en kontingentopkrævning accepteres en udmeldelse dog som gældende fra kontingentperiodens start,
hvis disse to betingelser er opfyldt:
- 1) Udmeldelsen er sket skriftligt inden sidste rettidige betalingsdato for kontingentopkrævningen, og
- 2) Spejderen har ikke deltaget i spejderaktiviteter i den indeværende kontingentperiode.
|